Sprogarbejde

Sprogstimulering og sprogindsats


Alle børn i Margrethegårdens Børnehus sprogstimuleres ud fra barnets sproglige udvikling. Dette foregår i det daglige gennem forskellige aktiviteter eller i særligt planlagte sprogaktiviteter. 

Fra barnet er 2 år opretter pædagogerne i vuggestuen et TRAS skema hvor barnets sproglige udvikling registres. Oplever pædagogerne bekymringer udfærdiges en handleplan. Samtidige går pædagogerne i dialog med forældrene om barnets videre sproglige udvikling. Dette skema følger barnet ind i børnehaven. Børnehaven arbejder derefter videre med barnet og dets sproglige udvikling. 

Alle 3-årige sprogscreenes af barnets stuepædagog, hvorefter vi følger op med en forældresamtale, hvor der eventuelt udfærdiges en handleplan for barnet. 

Ligeledes tilbydes alle 5-årige ’5-års-testen’,og også den efterfølges af en forældresamtale.

Vi har et internt netværk af sprogansvarlige, som består af pædagoger fra vuggestuen og børnehaven.
Som en del af vores sprogindsats, sætter vi i vores daglige aktiviteter også fokus på det sprogstimulerende miljø: 

Fællessamling 
En daglig fællessamling styrker sammenholdet i børnegruppen og skaber et forum for kommunikation på tværs i gruppen. Sammen synger de en goddag-sang, lege navneleg eller andre smålege. 
I børnehavealderen er fællessamlingen om formiddagen. Børnene bruger fællessamlingen til at øve sig i at have ordet i en større, men tryg forsamling. De fortæller, når de har noget på hjertet, række hånden op, vente på tur og modtage kollektive beskeder. Ved fællessamlingen taler man også om, hvilken ugedag det er, om årstiden eller om dagens forløb.  

Leg med bogstaver
Fra nyere forskning ved man, at børn kan aflæse skrift, fra de begynder at tale, hvis de har et følelsesmæssigt forhold til ordet, eller hvis det interesserer dem. Barnet aflæser i den tidlige alder ordet som en helhed, ligesom det ser et billede. Navneskilte kan være en måde, hvorpå børnene begynder at knytte ordbilleder til en bestemt betydning. Klodser med bogstaver, bogstavstavler og forskellige spil kan ligeledes skabe en begyndende interesse for og kendskab til bogstaver og tal. Det kan desuden være spændende for børn at se den voksne skrive noget på tavler eller papir. 

Sange og sanglege
De fleste børn holder af at synge og bevæge sig i rytmen til sange, og det giver dem en kropslig fornemmelse af sproget. Det styrker nærværet og samværet i gruppen at synge sammen og skaber god stemning, som er motiverende for børns læring af lyde og sprog. Krop og sprog kan også knyttes gennem dans til musik. Det kan være musik-CD’er med eksempelvis MGP eller andre børnesange, som børnene danser til og synger med på. 

Rim og remser
Ordene i rim og remser udtales ofte tydeligere end i almindelig tale og kan være en hjælp, når børnene tilegner sig nye ord. I rim og remser er der en musisk/rytmisk tilgang til sproget, som hjælper barnet til at få en kropslig fornemmelse for sproget. Desuden er rim og remser ofte sjove eller fjollede, hvilket fanger børnenes interesse. De lidt ældre børn finder selv på rim – ofte vrøvlerim til stor morskab for alle. Børnene gør sproget til deres eget sprog. 

Mundtlig fortælling
Børn fra 2 års alderen og opefter har stor glæde af mundtlige fortællinger. Det kan være enkle eventyr, genfortællinger af fælles oplevelser eller oplevelser fra den voksnes barndom. Der kan eventuelt bruges billeder til at illustrere fortællingen. Ved den mundtlige fortælling kan man have øjenkontakt med børnene, og sproget kan tilpasses efter deres aktuelle sproglige udvikling.

Højtlæsning 

Billedbøger åbner for mange gode samtaler, hvor man kan sætte ord og eventuelt fortælling til billederne. Dette skaber en hyggestund og en positiv læseoplevelse, som har stor betydning for lysten til senere at lære at læse. Større børn får meget ud af at opleve hele det fortællende forløb uden afbrydelser, så den litterære oplevelse af bogen kommer i centrum. Hvis den voksne peger med fingeren på ordene i takt med at de læses, får børnene en fornemmelse af sammenhængen mellem den skrevne tekst og de ord, der siges.  

Dialogisk læsning

Begrebet dialogisk læsning bruges om en metode, hvor en allerede kendt bog genopleves igen, ved samtale i mindre grupper. Børnene kan skiftes til at fortælle, eller det kan foregå ved samtale om bogen ud fra billederne. Børnene kan inspireres af spørgsmål fra den voksne. Den dialogiske læsning har betydning for barnets sprogudvikling og senere læseudvikling.

Barnets egen bog
I vuggestuen har vi lavet små bøger, som blandt andet indeholder billeder af det enkelte barns familie, husdyr, yndlings legetøj, etc. Bogen ligger altid i børnehøjde,  for at barnet selv kan tage den frem. Dette skaber sammenhæng for barnet imellem institution og hjem.

Barnets mappe  
Barnet får sin egen mappe, når det begynder i vuggestue som følger med barnet ind i børnehaven. I mappen samler vi billeder fra barnets hverdag, barnets egne tegninger og malerier. Når så barnet holder op, får barnet mappen med som en afskedsgave, hvor det sammen med mor og far kan se tilbage og mindes en tid.    

Projekter
Børn tilegner sig sproglige kompetencer ved at indgå i forskellige projekter: eksempelvis oplæsning af eventyr, snak om eventyret, tegninger til eventyret, at klæde sig ud som i eventyret, lege eventyr og bygge slotte eller tage på tur til et slot eller steder, der er i eventyr (Rundetårn, som er i H.C. Andersens eventyr ”Fyrtøjet”).  

Ture
På ture til skov, strand, museer eller andet kan børn og voksne snakke om, hvad de ser og oplever.  

Dagligdagen

Der opstår i hverdagen en række situationer, som er oplagte til den daglige dialog mellem børn/voksne og børnene imellem. Det er eksempelvis under spisning, i garderoben eller ved bleskift/toiletbesøg.