Læreplaner
Publiceret den 22. januar 2016

Den 1. august 2004 trådte loven om læreplaner i kraft. Vi har i arbejdet med vores læreplaner valgt at arbejde med begreberne leg og læring, da vi mener, at læring i daginstitutionen ikke kan finde sted uden, at den sker i samspil med legen. 
Derfor har vi som personale valgt at lave en fælles definition af begreberne, således at det er tydeligt for enhver, hvorledes vi på Margrethegården tænker og forstår leg og læring. Dette som det afgørende fundament til forståelse af vores læreplaner. 


Definition af leg og læring
Vi mener, at læring foregår i samspil med andre. Børnene i vores institution har derfor de bedste forudsætninger for at lære, da stort set alt hvad vi foretager os, sker i et samspil med andre. Det kan være i samspil mellem både børn og voksne. 
Vi mener ligeledes, at læring er noget, der forgår alle vegne, alle steder og at læring er konstant. Læring foregår således i rigtig mange af de aktiviteter, børnene er en del af i deres hverdag. Den sker i legen, når børnene deltager i borddækning, når børnene skal have tøjet af og på, når børnene skal samarbejde om noget, etc. 
Endelig er vi af den overbevisning, at læring er en uforudsigelig størrelse. Det skal forstås således, at læring sker, når den sker, og det er ikke sikkert, at man lærer det, der var intentionen, men måske noget helt andet. 

Læringsbegrebet har ændret karakter, hvilket betyder, at læringsbegrebet kan forstås på mange måder, men vi mener, at det at forstå den instinktive læring kan være væsentligt for os, der beskæftiger os med læring i vuggestuen og børnehaven. Den instinktive læring handler nemlig om det helt basale nemlig: overlevelse, velbefindende/velbehag og det voksende mentale behov for orden og viden.


For os er følgende vilkår afgørende for vuggestue- og børnehavebarnets læring:

• fællesskab gennem gensidig positiv opmærksomhed, kommunikation og samarbejde
• nysgerrighed efter brugbar og interessant viden 
• kreativitet (også forstået som nydelse) 
• aktiv nydelse (motivation)
• kropslig bevægelse (når man bevæger sig, husker man)
• autentiske erfaringer frem for indirekte informationer (learning-by-doing)
Som allerede nævnt, mener vi ikke, at læring for vuggestue- og børnehavebørn kan adskilles fra det at lege. Legen er aktiviteter baseret på en indre motivation, hvor opmærksomheden retter sig mod forløbet undervejs, og ikke på resultatet. 
I legen handler det netop om, hvad man gør med genstanden, og det handler om, at man lader som om eller forestiller sig noget, hvorfor man i legen er fri for ydre regler. 

Vi er inspireret af såvel Piaget (schweizer 1896-1980) som Vygotskij (russer 1896-1934), som hver især har haft stor betydning for, hvordan pædagogikken har udviklet sig i Danmark, og som hver især siger noget om såvel leg som læring i forhold til det lille barn. 
Piaget peger således på, at barnet de første fem år primært udvikler sig via leg og bevægelse.
Han ser legen som meget betydningsfuld for en sund personlighedsudvikling, og som udgangspunkt for barnets optimale udvikling. 
Også Vygotskij er optaget af det lille barn og mener, at barnet former og omformer sig via sin materielle og sociale praksis. 
Han vægter ligeledes, at barnet skal være en del af en bevægelse, og at den voksne skal fokusere på det, han kalder ”nærmeste udviklingszone” – altså hvad kan barnet nu...og med den viden, hvad er så det næste barnet vil kunne være i stand til. 
Vi er bevidste om, at rigtig mange nyere danske psykologer – som Margrethe Brun Hansen, Jesper Juul og Dion Sommer – forholder sig til betydningen af leg og læring for barnets udvikling, men vi vælger at tage afsæt i de teoretikere, hos hvem ovennævnte psykologer ligeledes har fundet inspiration. 
Det vigtigste for os, når vi bruger begrebet leg, er at leg er lystbetonet, frivillig, og selvstændig. 
Barnet lærer gennem legen at beherske og rumme sine følelser, og den er derfor vigtig for udviklingen af den psykiske og emotionelle balance. 
Endelig mener vi, at legen bidrager til den sociale udvikling. Gennem legen danner barnet venskaber og indgår i fællesskaber, der medvirker til at barnet bliver et socialt individ. 


Læreplanens temaer og indhold


PERSONLIG UDVIKLING

Mål

Vores mål er at styrke børnene i at være og tro på sig selv. Ved at vi som voksne støtter børnene i at udfordre verden, styrkes de i at tage initiativer, de lærer at samarbejde og tage ansvar, modtage beskeder sammen med andre og ikke mindst udvikle evnen til empati. 
Et vigtigt mål for os er derfor, at børnene lærer, at ikke alle er ens, men at der skal være plads til os alle sammen. Børnene på Margrethegården skal lære at respektere andre og de andres måder at være på. Ved at børnene lærer deres egne følelser at kende, bliver de i stand til at kunne sige til og fra både overfor andre børn og voksne, men også i forhold til forskellige situationer. 
Det er vigtigt for os at styrke børnene i at blive selvhjulpne, fordi vi ved, at selvhjulpenhed styrker både selvværd og selvtillid, og at det er vigtigt at udvikle en fornemmelse for, ”hvem jeg er”. Det er for os et afgørende mål i forhold til den personlige udvikling. 
Den personlige udvikling kan ikke stå alene, hvorfor det er et væsentligt mål for os, at børnene oplever, at de deltager i deres hverdag på Margrethegården. De skal have lov til at være med og have mulighed for selv at tage nye initiativer, turde afprøve nye sider hos sig selv og også have muligheder for at lære noget nyt. 
Vi tror på, at alle børn har potentialer, og det er vores vigtigste opgave at fremme disse!

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen arbejder vi meget bevidst med børnenes selvhjulpenhed. Vi sørger således for, at børnene aktivt deltager i dagligdagens små og store udfordringer. Børn elsker at tage del i de voksnes gøremål, og vi ved, at denne form for udfordring fordrer læring og udvikling. 
Derfor inddrager vi børnene i borddækning og giver dem mulighed for at hjælpe med at hente og bringe madvognen fra køkkenet. 
Selve måltidet ser vi som en væsentlig aktivitet, hvor den enkelte har mulighed for selv at hælde mælk/vand op og øve sig i at spise, vente på det bliver min tur og snakke med sidemanden for derigennem at opnå følelsen af nærvær og deltagelse.  Måltidet styrker altså både den enkelte i sin selvhjulpenhed, men også finmotorikken og det sociale samspil styrkes. 
Vi mener, det er vigtigt at have fornemmelse for sin motorik, for at udvikle bevidstheden om sig selv og sin egen formåen og kunnen. Den motoriske udvikling foregår hele tiden for børn i vuggestuen. At kravle, klatre, rulle og løbe er måder at udfolde sig spontant og samtidig udvikle sig. Men vi øver også  den motoriske udvikling, når vi går i salen og sammen laver rytmikforløb, som typisk finder sted som en planlagt aktivitet. 
Vi tager os ligeledes tid til, at det enkelte barn selv tager tøj af og på, og ved bleskift hjælper børnene mere og mere til, jo større de bliver. Således kan de selv kravle op på puslebordet, selv tage tøjet af og selv finde bleen. 
Vi lægger ligeledes vægt på legen i forbindelse med barnets personlige udvikling. Legen er et fint redskab til at lære børnene at samarbejde, tage ansvar og ikke mindst blive bevidst om sig selv og de andre børn. Vi lægger derfor vægt på fælles lege – hvor vi eksempelvis sætter fokus på forskellighederne hos hinanden, eller lege på legepladsen, hvor vi udfordrer og prøver motorikken af, ligesom vi giver plads og mulighed for de små grupper – med nærværende voksne, der kan støtte den enkelte i sin udforskning af verden og sin udvikling af selvværd og selvtillid. 

  • Børnehavens metoder

I børnehaven er vi opmærksomme på den selvhjulpenhed, børnene har udviklet i vuggestuen, og bruger den som en ressource i det daglige. Således lader vi de lidt større børn hjælpe de mindre, således at vi fortsætter den gode linje med at udvikle forståelsen for, at vi ikke alle sammen kan og skal det samme på samme tid. De små vil gerne kunne det samme som de store, og det bliver derfor hurtigt en leg at kunne alting selv! 
I børnehaven er måltidet ligeledes en væsentlig del af hverdagen, og her hjælper børnene også til og har de ansvarsområder, som det enkelte barn er parat til at varetage. 
For at barnet lærer sig selv at kende leger vi meget – både ude og inde. Udenfor er der rigtig mange udfordringer, som alle sammen hjælper den enkelte med at udvikle sin kropsbevidsthed. Når barnet lærer at cykle, er det en stor glæde for alle – og barnet oplever her en stor fornemmelse for at kunne selv. 
Vi lægger vægt på lege, hvor vi eksempelvis klæder os ud og lader barnet opleve og udfordre nye sider af sig selv. Vi laver sport, for at fornemme kroppen – hvad sker der, når vi løber hurtigt, hopper – eller bare ligger og daser. 
Ligeledes mener vi, det er vigtigt for børn at tegne – og via denne aktivitet kan vi igen sætte fokus på, hvem vi er. I denne sammenhæng lærer barnet tit også at skrive eget navn, som igen er med til at styrke den enkeltes identitet og fornemmelse for sig selv. Herved styrkes selvværdet – jeg kan, og jeg ved, hvem, jeg er! Endelig bruger vi tid på værkstedsaktiviteter, hvor det enkelte barn igen får mulighed for at afprøve nye sider hos sig selv – her er det processen, der er vigtig og ikke så meget produktet. Det handler om at være med – og ikke kun hvad jeg kan! 


SOCIALE KOMPETENCER

Mål
Det er vores mål, at alle børn på Margrethegården oplever at kunne danne venskaber og kunne deltage i lege. Det er vigtigt, at alle børn ved, at de tilhører en gruppe, og at de derigennem udvikler følelsen af fællesskab. Fællesskabet er en vigtig del af et rigt børneliv, og noget som vi sætter højt. Vores mål er ligeledes, at børnene lærer at sætte grænser for sig selv og andre,  det er vigtigt, at de lærer at udtrykke sig såvel verbalt som nonverbalt. Vi mener, at børn skal have ansvar. Ved at lære at tage ansvar er det muligt for os at arbejde med børnenes forståelse af, at deres egne handlinger kan have konsekvenser for dem selv og andre. 
Endnu et mål er at styrke den enkeltes udvikling af empati, så alle oplever at blive set og respekteret. Det er vigtigt at kunne indgå i relationer og kunne hjælpe andre, der ikke kan helt det samme som mig. Det er vigtigt at børnene lærer at deltage i forskellige aktiviteter – også dem jeg måske ikke selv har lært. Styrken ved fællesskabet er også at gøre det ”kedelige” en gang imellem. Herigennem lærer man at respektere andre og være opmærksomme på andres behov. Børnene skal lære at modtage beskeder og lære, hvornår noget er ok og ikke ok. Alt sammen for at styrke den enkelte i at blive et selvhjulpent og socialt menneske. 

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen arbejder vi med at øve os sammen i mindre grupper. Vi lægger vægt på én-til-én kontakten, både mellem børn men også mellem barn/voksen. Vi sætter ord på børnenes oplevelser og følelser og støtter dem i deres verbale og nonverbale kontakt. Vi lader børnene udforske  forskellige legesituationer – hvem kan jeg bruge hvad til? – hvem har jeg det sjovt med? Ved måltiderne lærer vi børnene at vente på hinanden og tage mad efter tur. Det er et vigtigt led i udviklingen af empati. Mine behov kan ikke altid opfyldes først. 
Vi hjælper børnene i deres lege – både alene og sammen. Vi laver fælles lege, hvor vi griner og hygger os sammen. Ved at have gode oplevelser sammen er det vores opfattelse, at selv de mindste børn oplever at være en del af et fællesskab. 

  • Børnehavens metoder

I børnehaven lægger vi vægt på at respektere det enkelte barns valg. Vi lægger vægt på at gøre ting sammen i store og små grupper. Herigennem styrker vi børnenes oplevelse af fællesskab og sammenhæng. Derfor tager vi på ture sammen, går med hinanden i hånden og opfordrer til, at børnene ”passer på” hinanden. Vi laver forskellige aktiviteter i det daglige, som er med til at styrke den enkeltes rolle i fællesskabet. Når vi eksempelvis laver bål på legepladsen, er det efterfølgende dejligt at høre om den oplevelse, børnene havde sammen ved bålet. Vi skaber plads til forskellige lege og aktiviteter, både de planlagte og spontane og sætter fokus på, at børnene hjælper hinanden med det ene og andet. Vi opfordrer dem således også til at trøste, hvis én er ked af det, dette for at udvikle evnen til empati og det at kunne yde omsorg. En god ven er en, der tænker på mig. 
Vi tillægger igen den anerkendende tilgang til børnene stor betydning, og anser det som en væsentlig metode i arbejdet med at forstå og udvikle fællesskabet og behovet for de andre. Både deres fysiske tilstedeværelse men også deres psykiske accept af mig som menneske. 


SPROG

Mål
Vores mål er at støtte barnet i sin sproglige udvikling, således at det selv kan give udtryk for, hvad det mener, føler og gerne vil. Via sproget har den enkelte mulighed for at knytte venskaber, at forstå andre og selv blive forstået. Selv løse konflikter og ikke mindst opleve at sproget er et middel til anerkendelse og forståelse. 

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen støtter vi hele tiden børnene i at sætte begreber på alt. Således taler vi meget om, hvad vi gør som voksne – også inden barnets sprog er udviklet til et talesprog. Det betyder, at vi hele tiden er bevidste om at nævne de forskellige begreber som mælk, stol, mor, far, ble, etc. 
Vi bruger tid på sanglege og højtlæsning, da vi ved, at det er metoder, der styrker den sproglige udvikling. Som voksne taler vi ”pænt” til hinanden, da vi som rollemodeller gerne vil videreføre den gode dialog til børnene, hvorfor vi lægger vægt på at være i øjenhøjde med børnene, når vi taler med dem. 
Ligeledes støtter vi børnene i at sætte ord på deres følelser, således at børnene oplever, at de via sproget kan sige både til og fra. 
Vi benytter os af metoder som at gentage, hvad barnet siger, sprogkufferter, hvor vi bruger sproget til at fortælle, hvad vi finder i kufferten. For at styrke mundmotorikken puster vi eksempelvis sæbebobler, til fjer og puster i vand med sugerør. 

 

  • Børnehavens metoder

I børnehaven bruger vi tiden på at styrke den udvikling, det enkelte barns sprog befinder sig i. Vi fortsætter således arbejdet fra vuggestuen og benytter os af metoder til direkte at sprogstimulere, hvis barnet har problemer med at udtrykke sig verbalt. Det kan være ved hjælp af sprogkufferter – hvor vi eksempelvis beskriver og synger om det, vi finder i kufferten. Det kan være ved at spille billedlotteri og ved at inddrage rim og remser i vores aktiviteter. Vi bruger tid på at læse højt og fortælle historier og inddrager aktivt børnene i historiefortællingerne. 
Jo mere barnet bliver i stand til selv at sætte ord på sine følelser og oplevelser, jo nemmere bliver det for dem selv at udnytte kompetencer i forhold til eksempelvis konfliktløsning. At kunne sætte ord på sine egne følelser styrker ligeledes den enkelte i at forstå den andens følelser. I det daglige bruger vi ligeledes meget tid på samtaler med børnene – her oplever børnene at blive hørt, og at det har en positiv effekt, at snakke med andre. Som voksne lytter vi til børnene og støtter dem i deres sproglige udvikling. Vi tilstræber et sprog, der afspejler respekt for andre, og støtter dem i at sproget kan bruges aktivt, hvis der er et andet barn, der gør noget, man ikke kan lide. 
En gang imellem lader vi børn få en bamse eller lignende med hjem, for dagen efter at fortælle om hvad de har oplevet, her anerkendes barnets oplevelser, og barnet føler, at det bliver set hørt og taget alvorligt. Ved hjælp af sproget kan barnet give udtryk for, hvad det selv vil og mener.


NATUR OG NATURFÆNOMENER

Mål
Vores mål er, at børnene får et større kendskab til naturen og dennes elementer, og at de via
dette kendskab opbygger respekt for naturen og passer på den. 
Her er det også et mål, at børnene opnår en begyndende forståelse af naturens betydning for 
mennesket. Lige som det er vores mål, at børnene udvikler respekt for dyr og opnår en
forståelse for den naturlige fødekæde. 
Endnu et mål er at udvikle børnenes evne til at opleve og nyde naturen og naturskabte 
fænomener. At kunne lege i og bruge naturen og dens fænomener og ikke mindst at lære de 
skiftende årstider at kende og kunne nyde både solskin og regn. 
Endelig er det vores mål, at børnene via deres kendskab til naturen og dennes fænomener
opnår en udvidet forståelse og tilgang til deres egne sanser. 
Vores børn skal kunne passe på naturen og bruge den som legeplads.

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen arbejder vi med at udvikle børnenes bevidsthed om naturen og de oplevelser, der er forbundet med at være udendørs. 
Rigtig tit vil dette foregå på vores legeplads, hvor vi har mulighed for at fange insekter og kigge på dem. Børnene har her mulighed for at studere det liv, der leves under sten og bænke.
På legepladsen stifter børnene for alvor også kendskab til årstiderne. Her bliver de langsomt bevidste om, det er koldt eller varmt, vådt eller tørt. Vi lægger derfor vægt på at give børnene mulighed for at mærke forskelligt vejr, og er derfor ude både i regn og sol. 
På legepladsen får børnene også mulighed for at lege og udforske elementer som vand og sand. Ved at vi som voksne giver børnene lov til at lege med disse elementer, giver vi børnene mulighed for at opleve via deres sanser, og eksempelvis se hvad der sker, når sand og vand blandes sammen. Børnene elsker mudderkager! 
Vi læser historier og laver sanglege om dyr og leger eksempelvis, at vi er farlige dyr – eller ”bare” en ko. 
I ny og næ tager vuggestuen på ture, og det vil i denne sammenhæng typisk være for at kigge på dyr. Det gør vi i Zoologisk Have, hvor vi både ser de farlige dyr og den ”almindelige ko”, eller til Overdrevshuset, hvor vi har mulighed for, at være helt tæt på naturen.
Ved at være vant til at være ude støtter vi børnene i at udvikle deres kendskab til naturen og dens fænomener. 

  • Børnehavens metoder

I børnehaven vil vi i vid udstrækning arbejde med at udvikle børnenes bevidsthed om naturen og dennes fænomener ved at være udendørs. Det vil selvfølgelig være på vores legeplads, hvor vi ved, at vi ved at vende forskellige træstammer og sten – rykke borde og bænke, kan få øje på rigtig mange insekter, som børnene kan undersøge og kigge på. 
Her har vi indkøbt gennemsigtige spande, så vi kan holde øje med de insekter, vi samler. Det kan eksempelvis være, når vi fodrer mariehøns med bladlus, eller hvis vi har fanget sommerfugle, som vi vil studere nærmere, inden vi slipper dem fri igen. Ligeledes kan vi på vores legeplads udmærket samle blade om efteråret, som vi kan bruge til eksempelvis at lave collager, når vi kommer indendørs. Her kan vi også samle sne om vinteren og se, hvad der sker, når vi tager det med ind i børnehaven. 
Endelig ser vi vores legeplads som et oplagt rum til at lege og udforske elementer som vand og sand. Ved at vi som voksne giver børnene lov til at lege med dette, giver vi børnene mulighed for at opleve via deres sanser, og eksempelvis se hvad der sker, når sand og vand blandes sammen. 
Hele året bruger vi således legepladsen, hvilket også giver børnene mulighed for at opleve årets gang vejrmæssigt. At mærke at man varmes om sommeren er skønt, at samle vand, når det regner, er sjovt, og at lege i sneen er helt fantastisk. Vi lægger derfor stor vægt på, at der ikke er noget ”dårligt vejr” – at det er skønt at være ude, ligegyldigt, hvordan vejret er, hvis bare man har det ”rigtige” tøj på! 
I den sammenhæng laver vi forskellige projekter i løbet af året, hvor vi fordyber os i naturen og årstiderne. Her sætter vi fokus på, hvad vi kan se, føle, opleve, etc. Dette for at øge børnenes forståelse for naturen og naturfænomener. Heri kan historiefortællinger ligeledes indgå som element. Vi bruger historien til eksempelvis at sætte fokus på naturen eller dyr.
Somme tider laver vi bål på legepladsen, som både er hyggeligt, men også er en måde at få kendskab til naturens fænomener og ikke mindst kræfter. 
For at øge børnenes kendskab til og forståelse for natur og dyr, tager vi i løbet af året på forskellige ture væk fra institutionen. 
Vi tager blandt andet i Zoologisk Have, til Valbyparken, til stranden og til Overdrevshuset. Her får børnene mulighed for at se mere af naturen eller få lov til at studere forskellige dyr. 
I Zoologisk Have er det både muligt at stifte bekendtskab med de almindelige danske dyr, men her kan vi også få et kig på dyrearter, der ikke til dagligt hører til i den danske natur. 
Valbyparken er et oplagt mål for os i børnehavens dagligdag, da det er nemt og overskueligt i en til tider hektisk hverdag. Vi benytter os ofte af heldagsture til Overdrevshuset. Begge steder er der, mulighed for at opleve mere af naturen end på legepladsen – vi kan høre træernes susen, vi kan vælte os i bladene fra træerne om efteråret, eller vi kan løbe og lege uden at blive forstyrret. Vi kan undersøge og udforske naturen, dens dyr og fænomener. 
I Overdrevshuset kan vi være heldige at finde uglegylp, som vi kan tage med hjem og undersøge – her får børnene en større forståelse for, hvad der er naturens eget affald, samtidig med, at de får indblik i dyrenes liv og føde. 
 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER

Mål
Indenfor dette læreplanstema vælger vi at arbejde med to mål – dels det at børnene lærer at udtrykke sig kreativt – at kunne finde glæde i at synge, danse, lege, etc. Dels er det målet, at børnene stifter bekendtskab med kulturbegrebet – både som noget etnisk, og derved lærer at forstå andre folks kultur – og som det, at være en del af en kultur og kunne benytte sig af de tilbud der er og ikke mindst deltage i det danske samfund. 

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen lægger vi vægt på, at børnene bliver præsenteret for forskellige kreative aktiviteter, som at male, tegne, lege med modellervoks, at synge, danse og lege. Således lægger vi vægt på, at vi eksempelvis ved juletid synger julesange og eventuelt deltager i børnegudstjenester. Ligesom vi laver sanglege, hvor vi udtrykker os kropsligt ved eksempelvis at være vilde dyr. En gang i mellem tager vi i teateret eller på biblioteket med de største børn, for at bidrage til en begyndende fornemmelse af byens tilbud og for at give en god oplevelse ved at se en historie dramatiseret.

  • Børnehavens metoder

I børnehavens hverdag indgår rigtig mange kreative aktiviteter. Vi maler, tegner, klipper, klistre, bygger, synger og danser. Nogle gange foregår disse aktiviteter som almindelige hverdagsaktiviteter, andre gange indgår de som dele af et større projekt. Således vælger vi nogle gange at bruge børnenes kreative produkter til udsmykning af institutionen. Vi tager ofte på ture med forskelligt indhold. Vi tager ind og kigger på Amalienborg og får herved kendskab til den danske kongefamilie. Eller vi tager til Christiansborg og taler om, hvem der er derinde. 
Nogle ture er til en bondegård, hvor vi kan få et indblik i en hel anden måde at leve på, end det foregår midt i storbyens Valby. Vi besøger museer og ser på ting, som vi ikke altid ved, hvad er eller helt forstår. 
Vi tager også i biografen, i teateret eller på biblioteket for at opleve, hvordan byens tilbud til børn kan bruges. Ligesom vi lader børnene selv lave teater og klæde sig ud, for derigennem at opleve og afprøve andre sider hos dem selv. Begge dele kan ligeledes bruges til at sætte fokus på andre etniske kulturer. Vi kan klæde os ud som ”nogle andre” – og fortælle historier om eksempelvis indianerne. Vi fortæller eventyr både de gode gamle danske, men også eventyr fra andre himmelstrøg, fordi vi mener, at eventyrene er gode elementer til at forstå sig selv og andre. 
For at styrke børnenes kendskab til andre kulturer end den danske laver vi også mad i ny og næ, som er inspireret af andre kulturer, det kan eventuelt være en arabisk middag. Ligesom vi sørger for at markere de forskellige højtider i andre kulturer end den danske. Vi ønsker dog også at videreføre de danske traditioner, hvorfor vi synger julesange, klipper julepynt  og laver andre højtidsrelaterede aktiviteter. Ved at arbejde bevidst med disse elementer opnår vi, at børnene lærer at forstå forskellige kulturer og religioner og derved lærer at respekterer hinandens forskelligheder. 


KROP OG BEVÆGELSE 

Mål
Det er vores mål, at børnene udvikler deres kendskab til kroppens funktioner og bevægemønstre og herved opnår en forståelse af, at ”du er afhængig af din krop”. Derfor knytter vi den sunde kost til dette læreplanstema, da vi tror på, at ”du bliver det, du spiser”. Vi mener, det er vigtigt, at børnene lærer sunde og gode kostvaner, således, at de selv bliver bevidste og i stand til selv at træffe valg i forhold til deres krop og sundhed. Gode vaner udvikles i barndommen. 
Ligeledes mener vi, det er vigtigt at udvikle en bevidsthed om kropssprog, da meget af det, vi siger, foregår via vores krop. Endelig er det vores mål, at børnene lærer om det sansemotoriske apparat, således at de ved, hvad det er, de føler, smager, lugter, etc. Hermed ønsker vi også, at børnene lærer den fysiske nærhed at kende og får gode oplevelser med denne. 

  • Vuggestuens metoder

I vuggestuen lægger vi vægt på, at børnene lærer at bruge deres krop. Det er en naturlig del af en hverdag i vuggestuen – da små børn hele tiden udfordres kropsligt. 
I vuggestuen udvikles rigtig mange motoriske færdigheder – nogle lærer at gå, at hoppe, løbe, etc. Til tiden i vuggestuen hører ligeledes det, at barnet oplever en begyndende fornemmelse af kropsbevidsthed – og altså kroppens funktioner. Ved at vi vægter selvhjulpenhed, er der rigtig mange situationer i løbet af dagen, hvor det lille barn udfordrer sin krop og motorik. Når det vil op på stolen, kravler det, når det vil have fat i noget legetøj, må det hente det. Når det ser, hvad de lidt større børn kan, efterligner det hurtigt dem. 
Udover dette laver vi også rytmik, som oftest foregår som en planlagt aktivitet. Men i det daglige bruger vi også tid på bevægelseslege på stuen. Det kan være ved samlingen om morgenen, eller ved lege i løbet af dagen. Når vi løber, hopper, danser eller kravler oplever det lille barn, hvad dets krop kan, og vi bruger tid på at undersøge dette sammen. 
Rigtig mange af vores lege indeholder også elementer, der styrker det sansemotoriske. Det sker når vi maler, er på legepladsen, i sandkassen – eller når vi skifter ble. 
Kropssproget er en stor del af vores arbejde med børnene. De fleste vuggestuebørn har ikke et færdigudviklet sprog, hvorfor vi voksne må være tydelige i vores kropssprog. Således leger vi også lege, hvor mimikken indgår – er man glad, sur, vred, ked af det eller bare træt.
Endelig er det vores mål, at børnene opnår sunde kostvaner, hvorfor vi vægter måltidet, og at børnene tilbydes sund og varieret kost. Vi gør måltidet til en hyggelig stund, hvor vi ligeledes styrker finmotorikken og koordinationen af forskellige bevægelser. 

  • Børnehavens metoder

Vi arbejder med rytmik som en planlagt aktivitet, og oplever her i vid udstrækning, hvordan børnene elsker at gentage de samme ting og bevægelser. Genkendelsens glæder er vigtig for vores børn! 
Vi bruger meget tid på at lege – både ude og inde. Vores legeplads er tit centrum for udfordring af kroppen, dens funktioner og ikke mindst bevidstheden om, hvordan vi bedst muligt bruger vores krop. Vi cykler, går på stylter, laver balancegang, løber, kravler, etc. Her er der rig mulighed for fysisk udfoldelse. 
Vi tager også tit på ture, hvor vi vægter det at gå. Rigtig mange børn er vant til at blive transporteret, men oplever ofte glæde ved det, at gå en tur. Skovturene er gode til at udfordre kroppen, da vi her er i ukendt terræn – hvordan skal vi komme op ad den bakke! Her er der også rig mulighed for at klatre i træer og løbe langt. 
Det sansemotoriske apparat er også vigtigt for os, hvorfor vi lader børnene lege med vand, sand og lader dem hjælpe med at bage i det omfang, det er muligt. 
Vi ser det som en vigtig opgave at presse lidt på hos de børn, der ikke gør så meget fysisk af sig selv. Vi inddrager dem i forskellige lege, hvor kroppen udfordres.
Når vi kender til kroppens funktioner, er det også interessant at kende til kroppens indre. Det laver vi tit små projekter ud af – hvor vi eksempelvis tegner os selv med hjerte, lunger, etc. Herved styrker vi også finmotorikken. Et sådant projekt kan også handle om kosten – som så kan ses som kroppens benzin. Vi lægger altså vægt på at lære børnene, hvad der er sund kost (og benzin) – og hvad kroppen ikke skal have for meget af (slik). 
Endelig er det vores mål, at børnene opnår sunde kostvaner, hvorfor vi vægter måltidet, og at børnene tilbydes sund og varieret kost. 
Det er en del af vores dagligdag at være i nærkontakt med børnene, og vi deler gerne mange kram ud – og får også rigtig mange! Det er skønt for alle!